Der er kun to måder at leve sit liv på, og hvis du ikke vælger en af dem, så bliver den valgt for dig. Den første måde at leve sit liv på, og som er den de fleste passivt falder ind i, er at ruste væk. De laver ikke rigtigt noget, følger bare med strømmen, og så falder de langsomt fra hinanden og dør. Den anden måde at leve på er, at træde speederen helt i bund og drøne derud af. Fyldt med ambitioner, drømme og en dum uigennemtænkt ting hist og her, der ender ud som gode historier. Begge måder at leve sit liv på ender på samme måde: den ene er bare sjovere end den anden.
Ovenstående var noget der gik op for mig, da jeg sad en trist forårsdag og kiggede ud af vinduet på mit arbejde. Jeg sad ved det samme skrivebord, som jeg havde gjort de sidste 10 år, og kunne se frem til at lave nogenlunde det samme hjerneløse arbejde som jeg havde gjort i al den tid. Jeg følte mig ikke motiveret, jeg følte mig knap nok i live. Det var her hvor jeg fik øje på en rusten bil, der bare stod og forfaldt udenfor. Den havde også været der nogle år nu, og på en eller anden måde kunne jeg mærke, at jeg havde en helt masse tilfælles med den. Pludseligt skar en voldsom lyd igennem luften, og en Volvo V60 drønede forbi for fuld fart. Det var tydeligvis en ny bil, for den skinnede helt fantastisk, og så nærmest uvirkelig ud i forhold til den triste baggrund af forfaldne bygninger og den rustne bunke skrot.
Synet af Volvo?en gav mig en helt fornyet energi, og jeg vidste at jeg måtte gøre noget. Jeg havde ikke længere lyst til, at være typen der lever mit liv som en bil der ruster. Nej du, så hellere løbe en risiko hist og her, men leve livet i overhalingsbanen! Det var på tide, at jeg blev mere som en Volvo V60!
På trods af den kraftige inspiration og den enorme energi, så var det ikke en transformation der skete natten over. Jeg er stadig et meget ansvarligt menneske, og jeg havde ikke lyst til at ødelægge tingene for min chef eller min kollega. Så jeg begyndte at runde tingene af, og gav min chef 30 dages notits omkring 3 dage efter jeg havde set V60?eren køre forbi. Jeg var stadig ikke sikker på, hvad jeg ville lave i mit liv, men jeg vidste at det var slut med at ruste op på den her kedelige arbejdsplads!
Siden da har jeg haft et utal af uforglemmelige oplevelser, og har åbnet døre jeg ikke troede det ville være muligt for mig nogensinde at komme i nærheden af. Livet er langt sjovere, når man træder speederen i bund!