Min kone har en tendens til at kalde mig krævende, og skærer ofte tænder over, hvor uvillig jeg er til at gå på kompromis med noget som helst. Det kan jeg som sådan godt følge hende i: det fører ofte til frustrationer for mig, og jeg kan godt selv se, at jeg nogle gange kræver det umulige. På den anden side, så virker det til at der konstant kommer teknologiske gennembrud der gør det, der engang var umuligt, helt og aldeles muligt. Så hvorfor skulle jeg holde op med at have høje forventninger? Det er folk som mig, der er at takke for, at der bliver råbt højt om et behov, som de kloge hoveder så kan gå ind og sørge for at dække med noget nyt og revolutionerende.
En af de ting jeg ofte har brokket mig over, er hvor irriterende lidt plads der er i en bybil. Selvom jeg elsker biler, og nogle gange tager på en lang køretur bare for at tømme hovedet og slappe lidt af, så er jeg absolut ikke fan af at køre inde i de større byer. Men grundet mit arbejde, er der ikke meget at gøre her. Jeg er flyttet så tæt på min arbejdsplads som økonomien nu engang tillader, men har stadig brug for en bil for at komme frem og tilbage. Det betyder at jeg kører i rimelig tung trafik hver eneste dag. Når der er så tæt trafik, og parkeringspladserne er så få, så er den eneste form for bil der giver mening at have, en bybil. Den er nem at overskue, selvom man er omgivet af støj og distraktioner, og man kan klemme sig igennem de åbninger, der nu engang kommer. Jeg sætter pris på dette ved en bybil, og vil absolut ikke have en stor bil at køre rundt i ? det ville være forfærdeligt.
Det store problem kommer, når man kører hen til supermarkedet for at handle ind. Selvom bybilen gør det lettere at køre rundt i byens tunge trafik, så gør den det ikke ligefrem behageligt. Derfor vil jeg meget gerne handle stort ind, så jeg ikke behøver at køre til supermarkedet oftere end højst nødvendigt. Men hvad sker der, når man fylder indkøbsvognen til bristepunktet, og så kommer ud til sin lille fine bybil? Jo, så går det op for én, at det bliver et enormt puslespil at finde plads til det hele inde i bilen.
Så min kone har selvfølgeligt måtte høre på mit brok over, at bybiler ikke har plads nok indvendigt. Men var jeg villig til at få en større bil, og gå på kompromis med evnen til at suse igennem trafikken? Nej! Jeg ville have begge dele: en bil der fyldte lidt på vejene, men havde masser af plads til dagligvarer indvendigt. Jeg krævede en umulighed.
Men så kom den nye Volvo XC-40 og gjorde det alligevel. Den er tydeligvis bygget til at køre rundt i byen, men de har alligevel formået at løse det typiske opbevaringsproblem, ved at komme på nogle yderst kreative opbevaringsmuligheder. Hvis ingen krævede det umulige, ligesom jeg har for vane at gøre, ville bilproducenterne så overhovedet have incitament til, at finde på løsninger som dem, vi ser i Volvo XC-40? Jeg tvivler.